Operaen København

Operaen København

Ok, det ligger lidt udenfor den normale brug af aktiv ferie, men en tur til Operaen i København kan absolut anbefales, Puccinis La Boheme er en oplevelse. Bor du i København er det ikke tale om nogen rejse, men kommer du fra Fyn eller Jylland kan du med fordel kombinere en operaoplevelse med et ophold i hovedstaden.

Puccinis opera La Boheme havde premiere i Teatro Regio i Torino i 1896 og er en af de mest spillede operaer over hele verden. Operaen garanterer ofte fuldt hus og Operaen i København har i år ikke mindre end tre Puccini operaer på programmet, de tre er La Bohème, Madame Butterfly og Turandot.

Når jeg ikke kan lade være med at nævne Opera med Puccini er det fordi jeg er vild med Puccini og altid medbringer mindst en Opera på mine rejser, MP3 og iTunes har gjort det noget lettere at medbringe musik på rejsen.

Turen til København kan gøres som en endagstur, her er DSB Orange en mulighed for at undgå at køre selv, eller med en overnatning i Kbh, som også giver mulighed for at opleve andre ting i byen eller bare slendre rundt. Prøv at finde et hotel med parkering hvis du/i kommer i egen bil, det er monster dyrt at parkere i Kbh.

Altså, Puccini anbefales og en tur i Operaen anbefales, så nu er chancen der for at slå to fluer med et smæk. Tjek også Operaens hjemmeside og programmet for i denne sæson (2010-2011).